Søjlemodel
Når man arbejder ud fra KRAP, bruger man oe søjlemodellen som et overbliksværktøj l at synliggøre
strukturen, hvormed man arbejder hen imod et givet mål. Søjlemodellen består af et mål-og fokus felt,
som er omdrejningspunktet for processen, samt tre søjle-felter med hvert sit fokus: I Søjle 1, som er fak-
ta-søjlen, er fokus på indsamling af relevant viden. Søjle 2 er analyse-søjlen, hvor vi forsøger at forstå
den viden, der er samlet i søjle 1. I søjle 3 skitserer vi ltag og ideer l udvikling, som baseres på den for-
ståelse vi har fået ved at analysere fakta.
Søjlemodellen som grundstruktur er således med l at tydeliggøre fakta og årsagssammenhænge og
derved give en baggrund for at igangsæe målreede indsatser. Samdig hjælper den os l at bevare
en relevant, systemask og faglig velkvaliceret balance i at være i alle tre søjler.
De este pædagogiske processer har oest et forløb, som l en vis grad er uforudsigeligt. Vi ved, at vi
gerne vil støe borgeren, og at borgeren oest gerne vil have støe - og at begge parter typisk investe-
rer både d og kræer i at opnå et givent mål. Der kan imidlerd være mange forhold, som forstyrrer
eller forskubber de ltag, der sæes i værk. Fx kan borgeren tabe movaon i processen, der kan ske
uforudsete ng som sygdom eller omstrukturering, eller strømmen kan gå, lige når der står tøjvask på
ugeskemaet. Netop derfor er der så god grund l at holde sig strukturen for øje, i de pædagogiske pro-
cesser.
Hvordan gør man?
Man starter oest med at udfylde nederste felt med ’mål/fokus’. Hvis målet fx er at støe borgeren l
selvstændigt at varetage prakske opgaver i hjemmet, så skrives dee i feltet. Det kan være, at man al-
lerede nu ved, at fokus for målet skal være tøjvask, hvilket så skrives som fokus i samme felt. Dernæst
sller man sig i den første søjle – også kaldet søjle 1, og spørger sig selv: ”Hvad ved vi? - hvad viser af-
dækningen?” Og her holder vi os l fakta, som er relevant for det givne fokusområde: Vi ved fx, at bor-
geren vasker alt sit tøj i samme maskinfuld, og at tøjet dereer ligger i maskinen i ere dage. Vi kan se,
at der ligger snavset tøj på badeværelset, i køkkenet og på soveværelset. Og så fortæller borgeren gen-
tagne gange, at tørretumbleren ikke virker mere.
I søjle 1 besvarer vi konkrete spørgsmål, som giver relevant viden i. mål og fokus, som fx:
Hvilken erfaringer har borgeren med at sortere tøj og vaske tøj?
Hvordan har borgeren legnet sig andre færdigheder dligere?
Hvilken form for støe proterer borgeren oe af?
Hvordan har vi dligere samarbejdet med borgeren om andre/lignende opgaver?
I søjle 2 beskriver vi hereer, hvilke forståelser vi har (eller får) via analysen – altså, hvordan forstår vi
fakta? Det skal her være tydeligt, at vores forståelser hænger sammen med den viden, der er indsamlet
i søjle 1. Vi forholder os analyserende ved at kigge på mønstre og afvigelser – og ved at forholde os nys-
gerrigt l begge dele. Analysen reer sig mod målet, der er sat og kan l der være målkorrigerende,
hvis det viser sig, at vi har misforstået eller fejlfortolket noget omkring borgeren. Vi kan fx have sat bar-
ren for højt ved én borger, eller for lavt ved en anden, som viste sig at kunne en hel del mere end for-
ventet. Søjle 2-arbejdet vil oe give anledning l øjenåbnere, når vi får analyseret grundigt på fakta.
