ULØSTE PROBLEMER - GUIDE
Uløste problemer er de helt specifikke forventninger, som barnet har vanskeligheder ved at imødekomme. De uløste problemer skal formuleres, så de er ikke
indeholder utilpasset adfærd, de skal være fri for voksnes teorier eller forklaringer, og de skal være specifikke og ’split, not clumped’.
FORSINKEDE FÆRDIGHEDER UL
ØSTE PROBLEMER
q
Har svært ved at håndtere overgange, at skifte fra en tankegang til en anden –
nyt regelsæt, nye omgivelser.
q
Har svært ved at gøre ting i en logisk eller given rækkefølge
q
Har svært ved at vise udholdenhed i opgaver som er udfordrende,
anstrengende eller langtrukne
q
Ringe tidsfornemmelse
q
Svært ved at fastholde fokus
q
Har svært ved at vurdere og forudse konsekvenser af handlinger (impulsiv)
q
Har svært ved at forholde sig til flere løsninger på et problem
q
Har svært ved, med ord, at udtrykke bekymringer, behov eller tanker
q
Har svært ved at tænke rationelt, regulere og styre følelsesmæssige
reaktioner på frustration
q
Kronisk irritabilitet og/eller ængstelighed, hvilket tydeligt nedsætter evnen til
problemløsning
q
Har svært ved at forholde sig til ting nuancereter konkretnkende, sort/
hv
id, tager ting bogstaveligt
q
Har svært ved at afvige fra velkendte regler og rutiner
q
Har svært ved at håndtere uforudsigelighed, tvetydighed, usikkerhed og nye
omstændigheder
q
Har svært ved at skifte fra oprindelig ide eller problem- løsningsstrategi
q
Har svært ved at forholde sig til faktorer, der er situationsbestemte, og
som vil betyde en justering af den oprindelige plan
q
I
Ufleksibel, unøjagtige tolkninger/kognitive forvræng-ninger eller
forudindtagede indstillinger (f.eks. ”Ingen kan lide mig” eller ”Du skælder
mig altid ud!”)
q
Har svært ved at aflæse og tolke sociale koder alderssvarende/nedsat
evne til at opfatte sociale nuancer
q
Har svært ved at indlede en sam
tale, indgå i en gruppe, komme i kontakt
med folk/mangler basale sociale færdigheder
q
Har svært ved at søge opmærksomhed på en relevant/passende måde
q
Har svært ved at se, hvordan hans/hendes adfærd påvirker andre
q
Har svært ved at udvise empati/forstå andres synspunkter og
perspektiver
q
Har svært ved at se, hvordan han/hun bliver mødt eller opfattet af
andre
q
Sensoriske/motoriske vanskeligheder
HJEMME EKSEMPLER
v Sv
ært ved at stå op om morgen, så der er tid nok til at være i skole til tiden
v Svært ved at komme i gang med eller få færdiggjort lektier (specificer opgavetype og fag)
v Svært ved at slukke for computerspillet for at gøre klar til at komme i seng om aftenen
v Svært ved at komme ind for at spise aftensmad, når du leger udenfor
v Svært ved at blive enig med din bror om, hvilket TV-program I skal se når I kommer hjem
v Svært ved at børste tænder inden du skal i seng
v Svært ved at blive ude af din storesøsters værelse
v Svært ved at tage af bordet efter aftensmaden.
SKOLE EKSEMPLER
Svært ved at skifte fra fri aktivitet til matematik
opgaver
Svært ved at side ved siden af Anders i morgensamlingen
Svært ved at række hånden op i diskussioner i samfundsfag
Svært ved at få startet på opgaven om tektoniske plader i geografi
Svært ved at stå i kø til frokost-boden
Svært ved at enes med Eduardo i bussen på vej til skole
ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS
& UNSOLVED PROBLEMS
BARNETS NAVN _______________________________________________________________ DATO ________________
INSTRUKTION:
ALSUP er tænkt som en vejledning til drøftelse, og ikke som en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges til at identificere
specifikke forsinkede færdigheder hos et bestemt barn. Hvis en bestemt forsinket færdighed passer, krydses den af og der beskrives eksempler på uløste problemer
knyttet hertil. Uløste problemer identificerer de omstændigheder, hvor barnet har vanskeligt ved at honorere forventninger. Når der er fundet eksempler på uløste
problemer, går man videre til den næste forsinkede færdighed.
ALSUP
livesinthebalance.org
REV 060417
FOSTERING COLLABORATION • TRANSFORMING LIVES • INSPIRING CHANGE
HINTS & TIPS TIL UDFYLDNING AF ALSUP
Skemaet Assessment of Lagging Skills and Unsolved
Problems (ALSUP) bør bruges som en diskussions-guide, og
ikke som en tjek-liste.
Mødet bør fokusere udelukkende på at identificere forsinkede færdigheder og uløste problemer. Målet med
mødet er ikke at forsøge at forklare, hvorfor et barn har en bestemt forsinket færdighed eller uløst problem, og
derfo
r bør hypoteser og teorier om årsagerne helt undgås. Det er også en ulempe, hvis deltagerne bliver meget
detaljerede omkring den adfærd barnet udviser som reaktion på et uløst problem, og derfor bør
historiefortælling ligeledes undgås.
Det er en fordel af diskutere hver færdighed i rækkefølge fra toppen, frem for at plukke lidt hist og her.
Hvis en forsinket færdighed kan krydses af, så fortsætter man ikke nedad i skemaet, men bevæger sig til højre
og identificerer de uløste problemer, der knytter sig til den forsinkede færdighed.
Et uløst problem er en forventning eller et krav, som barnet har svært ved at imødekomme, knyttet til en
bestemt forsinket færdighed.
For at identificere de uløste problemer, så start med kernen: "Kan du give mig eksempler på forventninger som
(Therese) har svært ved at imødekommen, når du tænker på at hun har (her indsættes den forsinkede
færdighed)" For eksempel: "Kan du give mig eksempler på forventninger Therese har svært at imødekomme,
når du tænker på at hun har svært ved at håndtere overgange?"
Identificer så mange uløste problemer som muligt for hver forsinkede færdighed... Gå ikke videre efter blot at
have identificeret et enkelt uløst problem.
Mange forsinkede færdigheder kan forårsage de samme uløste problemer... Brug ikke værdifuld tid på at
afdække
præcis hvilken forsinket færdighed, der bedst kan knyttes til et uløst problem.
Skriv ikke det samme uløste problem mere end én gang, heller ikke selv om en senere forsinket færdighed
minder dig om det samme uløste problem.
Her er nogle vigtige guidelines, når du skal formulere et uløst problem:
De starter som regel med formuleringen 'Har svært ved at...' og følges som regel op af et udsagnsord, for
eksempel:
o Svært ved at
starte med gangestykkerne i matematikbogen
o Svært ved at færdiggøre kortet over Europa i geografi
o Svært ved at deltage i snakken til morgenmødet
o Svært ved at fra frikvarter ind til matematiktimen
o Svært ved at afslutte computerspillet tids nok til at være klar til fællessamling
o Svært ved at gå ind i klassen mandag morgen
o Svært ved at gå stille på gangen fra klassen til hjemkundskab
o Svært ved at holde hænderne for dig selv i frokostkøen
o Svært ved at stå på række når vi skal med bussen på tur
o Svært ved at sidde ved siden af Anders i fællessamling
o Svært ved at vente på tur i klassediskussioner i samfundsfag
o Svært ved at række hånden op under gennemgangen i fysik
o Svært ved at være stille når en klassekammerat taler i engelsk
o Svært ved at lægge LEGO væk efter frikvarteret
o Svært ved at komme i skole til tiden kl. 8:00
o Svært ved at hente dit hæfte i din kasse før geografitimen
ALSUP GUIDE
livesinthebalance.org
REV 0
30519
FOSTERING COLLABORATION • TRANSFORMING LIVES • INSPIRING CHANGE
Det uløste problem bør ikke indeholde referencer til udfordrende adfærd... men må gerne referere til forventet
adfærd (så du skriver ikke "Skriger og sparker når han har svært ved at gøre problemregningsopgaven i matematik
færdig... skriv i stedet "Svært ved at gøre prolemregningsopgaverne i matematik færdig")
Det uløste problem bør ikke indeholde voksenteorier (så du skriver ikke "Svært ved at skrive betydningen af
staveordene i engelsk... fordi hendes forældre lige er blevet skilt")
Det uløste problem bør være 'split, not clumped!' (Så du skriver ikke "Svært ved at række hånden op", men i stedet
"Svært ved at række hånden op i diskussionerne i samfundsfag")
Det uløste problem bør være specifikt... Her er to strategier der kan hjælpe:
o Rummer detaljer om hvem, hvor og hvornår
o Spørg dig selv hvilken forventing har barnet svært ved at imødekomme.
ALSUP GUIDE
livesinthebalance.org
REV
030519
FOSTERING COLLABORATION • TRANSFORMING LIVES • INSPIRING CHANGE
PROBLEMLØSNINGSPLAN
BARNETS NAVN: _______________________________________________________________
DATO ________________
ULØST PROBLEM #1
Voksen der tager føring på Plan B:
Barnets bekymring identificeret:
(Empati Trin)
DATO____________
Voksenbekymring identificeret:
(Voksenbekymringstrin)
D
ATO____________
Løsning man er blevet enige om:
(In
vitationstrin)
DATO____________
Problem løst?
JA? _
___ DATO___________
NEJ? ____ KOMMENTAR:
ULØST PROBLEM #3
Voksen der tager føring på Plan B:
Barnets bekymring identificeret:
(Empati Trin)
DA
TO____________
Voksenbekymring identificeret:
(Voksebekymringstrin)
DATO____________
Løsning man er blevet enige om:
(Invitationstrin)
DATO____________
Problem løst?
JA? _____ DATO___________
NEJ? _____ KOMMENTAR:
ULØST PROBLEM #2
Voksen der tager føring på Plan B:
Barnets bekymring identificeret:
(Empati Trin)
DA
TO____________
Voksenbekymring identificeret:
(Voksenbekymringstrin)
DATO____________
Løsning man er blevet enige om:
(In
vitationstrin)
DATO____________
Problem løst?
JA? _____ D
ATO___________
NEJ? _____ KOMMENTAR:
livesinthebalance.org
REV
112816
FOSTERING COLLABORATION • TRANSFORMING LIVES • INSPIRING CHANGE
DRILLING CHEAT SHEET
Målet med empatitrinnet er at indsamle information fra barnet om hans/hendes bekymringer i forhold til det uløste problem (helst
pro
aktivt). For mange voksne er dette den vanskeligste del af Plan B, fordi de ofte bliver usikre på, hvad de skal spørge om. Her er et
kort overblik over forskellige spørgeteknikker, der hjælper til at få information fra barnet:
REFLEKSIV LYTNING OG AFKLARENDE SPØRGSMÅL
Refleksiv lytning handler om at spejle det barnet har sagt og at opmuntre ham til at komme med yderligere information ved at sige et
af følgende:
"Hvordan det?"
"Jeg er ikke sikker på at jeg forstår…"
"Jeg bliver lidt forvirret…"
"Kan du prøve at sige noget mere om det?"
"Hvad mener du når du siger…?"
De refleksive teknikker kan bruges hvis du ikke ved, hvilken strategi du skal bruge eller er i tvivl om, hvad du skal spørge om.
AT SPØRGE OM HVEM, HVAD og HVOR/HVORNÅR I FORHOLD TIL DET ULØSTE PROBLEM
EKSEMPLER:
Hvem gjorde nar af dit tøj? ”
“Hvad kom I vejen for at blive færdig med opgaven? ”
”Hvor er det, at du og Peter kommer op at slås? ”
SPØRGE HVOROFR PROBLEMET OPSTÅR I NOGLE SAMMENHÆNGE OG IKKE I ANDRE
EKSEMPEL:
“Du ser ud til at klare dig rigtig godt I din arbejdsgruppe I matematik… Men ikke helt så godt i din gruppe i dansk… Hvad kommer i vejen
i dansk?
SPØRGE BARNET HVAD HAN/HUN TÆNKER NÅR PROBLEMET OPSTÅR
Bem
ærk, at dette er anderledes end at spørge hvad barnet FØLER, hvilket faktisk ikke altid bidrager med så meget information om barnets
bekymring i forhold til et uløst problem.
EKSEMPEL: “Hvad tænkte du, lige da Birgit bad klassen om at gå i gang med at arbejde med quizzen I samfundsfag? ”
BRYDE PROBLEMET NED I MINDRE DELE
EKSEMPEL: ”Okay… så det med at skrive svarene ned til de forskellige spørgsmål I quizzen er lidt svært… men du er ikke helt sikker på hvorfor.
Lad os lige prøve at tænke på de forskellige dele i dét at svare på spørgsmålene. Først skal man forstå, hvad der bliver spurgt om. Er den del
svær for dig? Bagefter skal man kunne huske svaret længe nok til at skrive det ned. Har du svært ved den del? Til sidst skal man skrive svaret
ned… problemer med det? ”
AFVIGENDE OBSERVATIONER
Dette involverer at observere noget, der adskiller sig fra de ting, barnet fortæller om en bestemt situation, og dette er den mest risikable
(i forhold til at få barnet til at holde op med at snakke) af spørgestrategierne.
EKSEMPEL: Jeg ved at du siger at du ikke har haft det svært med Anna ude på legepladsen på det seneste, men jeg mindes et par gange i
sidste uge, hvor du og pigerne have en stor uoverensstemmelse om reglerne i stikbold. Hvad tænker du det handlede om?
TILSIDESÆTTELSE (OG AT SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER)
Her 'lægger du nogle af barnets bekymringer på hylden' for at gøre plads til at overveje andre bekymringer.
EKSEMPEL: Så hvis nu det ikke var svært at høre efter hvad Hanne siger ved tavlen, og det ikke var svært at overskue hele opgaven på samme
tid… Er der andet du kan komme i tanke om, som gør det svært at starte på opgaven?
OPSUMMERE (OG SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER)
Her opsummerer du de bekymringer, du allerede har hørt om og spørger om der er andre bekymringer I ikke har fået snakket om. Denne
strategi er god at bruge inde n man bevæger sig videre til Voksenbekymringstrinnet.
EKSEMPEL: Lad mig være sikker på at jeg har forstået det rigtigt. Det er svært for dig at få lavet arbejdsarket i matematik fordi det stadig er
svært at skulle skrive alle svarene ned... og fordi du nogle gange ikke forstår spørgsmålene... og fordi Jens ikke har forklaret opgaverne endnu.
Er der andre ting der er svært for dig i forhold til at få lavet arbejdsarket? "
Prepared with the assistance of Dr. Christopher Watson
livesinthebalance.org
REV 060417
FOSTERING COLLABORATION • TRANSFORMING LIVES • INSPIRING CHANGE
VOKSENBEKMRINGSTRIN INDHOLD og ML
Præsenter den anden parts bekymring (ofte den voksnes)
INDLEDNING (neutral observation)
"Sagen er den, at (indsæt den voksnes bekymring)... eller in bekymring er, at... (indsæt den voksnes bekymring)...
HVAD TÆNKER DU
"Har eg været helt tydeligt omkring min bekymring? orstår barnet hvad eg har sagt?"
MERE HJÆLP
De fleste voksenbekymringer falder i n af to kategorier:
Hvordan problemet påvirker barnet selv
Hvordan problemet påvirker andre
LAD VÆRE MED AT
Begynde at snakke om løsninger
Dømme, forelæse eller bruge sarkasme
INVITATIONSTRIN | INDHOLD og ML
At finde løsninger der er realistiske (dvs. at begge parter kan gennemføre hvad de bliver enige om) og gensidigt tilfredsstillende (dvs. at løsningen tager højde for
begge parters bekymringer)
INDLEDNING (neutral observation)
Gentag bekymringerne som er blevet identificeret i de første to trin, og indled med "eg tænker på om der er en måde, hvorpå vi kan..."
HVAD TÆNKER DU
"Har eg opsummeret begge parters bekymringer rigtigt? Har vi rent faktisk overveet, om begge parter kan gennemføre det der aftales? Hvad er min
vurdering af oddsene for at løsningen vil fungere?"
MERE HJÆLP
Hold dig så tæt som muligt på de bekymringer, der er blevet identificeret i de første to trin
Det er en god ide at give barnet den første mulighed for at komme med et løsningsforslag - selvom problemløsningen er et samarbejde
Det er en god ide at overveje oddsene for at en given løsning vil fungere... hvis du tænker at oddsene er under - , så overvej hvad der gør dig
skeptisk - og snak med barnet om det.
Dette trin ender altid med en aftale om at vende tilbage til Plan B, hvis den første løsning viser sig ikke at fungere.
LAD VÆRE MED AT
Skynde dig igennem dette trin (præcis som de andre)
Tage fat på dette trin med allerede udtænkte løsninger
Lave aftale om løsninger, som begge parter faktisk ikke kan leve op til
Lave aftale om løsninger, som faktisk ikke adresserer begge parters bekymringer.
PLAN B CHEAT SHEET
EMPATI TRIN INDHOLD og ML
At indsamle info
rmation om og opnå en klar forståelse for barnets bekymring omkring det uløste problem I snakker om
Indledning (neutral observation)
"eg har lagt mærke til, at... (indsæt uløst problem)... Kan du fortælle mig lidt mere om det?
AT BORE EFTER INFORMATION
Indebærer refleksiv lytning og afklarende spørgsmål, at få information om hvem, hvad, hvor og hvornår i forhold til det uløste problem, at spørge barnet hvad det
tænker når problemet opstår, samt hvorfor problemet opstår i nogle situationer og ikke i andre.
HVAD TÆNKER DU
Hvad er det eg stadig ikke forstår i forhold til barnets bekymring? Hvad giver stadig ikke mening for mig? Hvad skal eg spørge om for bedre at forstå?"
LAD VÆRE MED AT
Springe over Empati trinnet
Formode at du allerede ved hvad barnet vil svare og betragte Empati trinnet
so
m en formalitet
Skynde dig igennem Empati trinnet
Forlade Empati trinnet før du er helt sikker på, at du
fo
rstår barnets bekymring eller perspektiv
Tale om løsninger
MERE HJÆLP
Hvis barnet ingenting siger eller siger et ved eg ikke", så forsøg at finde ud af hvorfor
Måske var det uløste problem ikke fri for forkert adfærd, ikke specifikt nok, ikke fri
for voksenteorier eller var clumped og ikke split.
Måske bruger du Nød Plan B (i stedet for proaktiv Plan B)
Måske bruger du Plan A
Måske ved han det virkelig ikke
Måske har han brug for at få problemet brudt ned i mindre
dele
Måske har han brug for tid til at tænke
REV 060417
livesinthebalance.org